Download E-BOG

Vi har opdateret vores analyse af afkast på danske aktive aktiefonde – her er resultaterne

28 jan, 2022
af Jesper Dall, partner i Miranova | 0 Kommentarer
Print

I Miranova vurderer vi løbende mulighederne for at investere med god risikospredning. Til det formål benytter vi aktiefonde, i hvilke vores investorer i dag har placeret 4,5 milliarder kroner.

Det store spørgsmål i den sammenhæng er: Hvilke fonde giver investor de bedste kort på hånden?

For at finde svaret analyserer vi løbende resultaterne i de globale aktiefonde, som udbydes af danske investeringsforeninger med en aktiv strategi. Her kan du se fondenes samlede merværdiskabelse i procent i forhold til det globale aktiemarked for hvert af de seneste ti år:

Figuren viser klart, at de aktive fonde samlet set ikke har været en god forretning for danske investorer. 2021 var endnu et datapunkt, der understøtter den pointe.

Men et par procent i årligt efterslæb…er det ikke i afdelingen småt brændbart? Nej! På bagsiden af konvolutten ville investorerne i disse aktiefonde – igen, samlet set – have stået med 10 milliarder kroner mere i hånden i 2021, hvis de havde benyttet de mest effektive indeksfonde/ETF’er, der leverer afkastet i de markeder, som de aktive fonde i figuren stræber efter at slå.

Emnet fik ny mediebevågenhed i bl.a. Børsen og Berlingske den seneste uges tid, hvor professor Carsten Tanggaard blev citeret for ”at man ikke slår markedet er nærmest lige så veldokumenteret, som at solen står op i morgen”. Så er banen kridtet op!

Indvendinger og argumenter fra de aktive spillere

Budskabet i figuren er klart: De aktive fonde taber stort til de passive fonde. Alligevel får jeg kritiske e-mails fra den aktive side i debatten, hver gang Miranova fremlægger tallene ovenfor. Som en bestyrelsesformand for en dansk investeringsforening skrev til mig: ”…stærke kræfter forsøger at skræmme private væk fra intelligent og aktivt styrede investeringer til gennemsnitlige low cost produkter, hvor man køber både gode og dårlige selskaber…”.

Det tror jeg ganske godt opsummerer, hvordan mange aktive porteføljemanagere ser debatten mellem den aktive og passive side. Men tallene i figuren, som er baseret på offentlige afkasttal fra branchen, viser at passive fonde ligger konsekvent og langt over de aktive fondes samlede resultat, og derfor er en bedre forretning for kunderne. 10 milliarder kroner i forskel om året er dog en sjat.

Bevisbyrden ligger derfor hos de aktive managere. I det følgende opsummerer jeg argumenterne fra de aktive managere, som de blev fremført i nævnte artikler i pressen, og kommenterer herpå.

Det er ikke umuligt at finde de gode fonde. Det er korrekt, men irrelevant. Man skal ikke investere i noget eller spille Lotto, bare fordi det kan gå godt. Det kan enhver investering jo gøre. Jeg er nødt til at have en metode, der finder aktive fonde, der systematisk slår de andre aktive fonde med mindst et par procent om året – ellers er de passive fonde at foretrække. Det er hvad de historiske afkast viser.

Investering er et håndværk, og der er gode og dårlige håndværkere. Også det lyder besnærende. Men hvordan finder vi de gode håndværkere? Det er ikke kun i investeringsbranchen, at det spørgsmål er vanskeligt at besvare!

Markedet har været svært for aktive forvaltere. ”…I det marked, vi har haft i nogle år, et meget likvidt marked med nogle højt prissatte aktier og positive afkast har passiv forvaltning haft gode forudsætninger…” udtalte Finans Danmark i Børsen. Det er vrøvl fra ende til anden og til enhver tid faktuelt forkert. Markedet er altid likvidt. Der er altid store forskelle i afkast på tværs af geografi og sektorer, eksempelvis, hvorfor det altid er muligt at slå markedet stort.

Jeg bruger alle mine vågne timer på det her. Samtlige porteføljemanagere jeg har mødt er dygtige, veluddannede og hårdtarbejdende. Og det er netop problemet. Konkurrencen er enormt hård. Jeg kan sagtens forstå, at det virker provokerende på aktive forvaltere, når de læser at de passive fonde slår de aktive, og man skærer alle aktive fonde over en kam. Men data viser, at masser af knofedt og høj IQ ikke gør en målbar forskel. Desværre.

Man skal kigge på minimum tre års afkasthistorik. Ja, hvis det bare var så enkelt. Foreholdt det faktum, at data faktisk ser værre ud for aktive fonde, når man øger afkastperioden, svarer chefen for Wealth Management i en af Danmarks største banker: ”Den tre-årige trend er stærk bekymrende. Jeg er bekymret og kritisk over for, at der er så høj procentsats, der ikke kan levere varen, for det synes jeg ikke er godt nok”. Men der holdes fortsat fast i den aktive strategi, fordi:

Jeg ved der er dygtige forvaltere, der kan outperforme deres marked. Det er meget muligt. Men du mangler fortsat at fortælle, hvordan du finder dem, der kommer til at gøre det bedst fremover. Svaret fra chefen: ”Jeg tror det kan betale sig, hvis du vælger den rigtige. Det er en vigtig præmis”. Men det er et indholdsløst udsagn. Ja, naturligvis kan det betale sig at vælge den rigtige. Men jeg gentager: Hvordan gør du det? Vi nærmer os…:

Går det ikke efter planen, skal man korrigere eller lukke strategier ned. Det lyder igen fornuftigt. Men det er yderst tricky, fordi alle undersøgelser viser, at enhver strategi i perioder på adskillige år halter efter resten af markedet. Ingen manager slår markedet hele tiden. Det er ingen god strategi at bytte en aktiv manager med sløj performance de seneste par år med en anden manager, der har haft vind i sejlene i samme periode, tværtimod.

Man kan ofte med fordel mikse aktiv og passiv. Dette argument fremføres stadig oftere, når bankerne har begge produkter på hylden. Og hatten af for, at Nykredit for nogle år siden lukkede deres aktive fond med amerikanske aktier, fordi ”den simpelthen ikke kunne slå S&P500”, og skiftede til en passiv strategi. Af samme grund er der stort set ikke aktive danske aktiefonde tilbage, som alene investerer i amerikanske aktier, for samtlige af dem har tabt til en simpel indeksfond. Men pudsigt nok er hovedparten af disse fonde blevet fusioneret ind i globale fonde, hvor 60% af aktierne er…ja, du gættede rigtigt…amerikanske. I det lys er det ingen overraskelse, at de globale fonde har haft, og fortsat vil få, overordentlig svært ved at levere den merperformance, som er deres erklærede mål og berettigelse.

Debatten om aktive og passive aktiefonde er kommet for at blive, og vi vil fortsat følge den tæt. Vi bliver også ved med at analysere afkast, for som jeg skrev i starten er det vores pligt. Den slags analyser gør os i stand til at vurdere, hvilke fonde vi bør investere i, for at vores kunder får det højest forventede afkast. Mere herom følger inden længe.

 

God weekend!

Læg en kommentar

Læs flere artikler

Den rigtige aktieportefølje
Onsdag bragte Børsen en artikel om stigende bekymring blandt chefstrateger for, at det er gået lidt for godt med aktier i den amerikanske tech-sektor. Nvidia er steget 250 procent på et år og har en…
Læs hele artiklen
Tre vigtige investeringsfejl
Tre typer investeringsfejl Kritikken hagler ned over danskernes pengetank, ATP, i disse dage. Efter et katastrofalt 2022 med tab på 65 mia kroner er det en ringe trøst, at 2023 gav beskedne 6 mia i…
Læs hele artiklen
Kludetæppet 2014-2023
Min yndlingsfigur – afkast på de finansielle markeder de seneste ti år Nytårstraditionen tro opdaterer vi i Miranova de årlige afkast på ti markeder, der tilsammen udgør et bredt udsnit af den finansielle spilleplade. Markederne…
Læs hele artiklen
Sidebar