Download E-BOG
”Jesper, du kan jo godt lide data og statistik. Men jeg er ved at falde i søvn, når jeg ser dine tabeller og grafer. Kan du ikke fortælle en god historie i stedet, hvor samme budskaber serveres på let fordøjelig vis?”
Den sved lidt, men lad mig gøre et behjertet forsøg.
Der var en gang en mand på udkig efter gode afkast. Han havde ved flere lejligheder hørt om en særlig aktiefond. Men da han undersøgte fondens resultater, blev det klart, at fondens manager havde skudt helt skævt med sine aktievalg de forgangne fem år. Afkastet var +17% i perioden, ikke katastrofalt, men milevidt fra udviklingen i det aktieunivers, som fonden investerer i – for det var steget 100% i samme tidsrum. Det lignede en manager, der valgte alle de gode æbler fra og kun lagt de dårlige i kurven år efter år uden undtagelser. Det kan jo ikke bruges.
”Jeg skal have lidt hjælp. Kan du ikke finde en aktiemand med lækre afkast, der kan sit kram? Så placerer jeg mine penge der!”
Jo, nu skal du høre. Der er en fond, som i flere år fuldstændig kørte markedet over. Det første år steg den 83%. Året efter steg den 32%. I år tre leverede den yderligere 55% til bundlinjen. Over fem år var totalafkastet 322%. Den fik naturligvis fem stjerner hos Morningstar, og hvis der kunne uddeles endnu flere, havde den garanteret også fået det, for fonden leverede i perioden det højeste afkast af samtlige 10.000+ investeringsfonde. Lyder det interessant for dig?
”Kom med den, jeg er klar! Hvor skal jeg overføre pengene til?”
Rolig nu. Jeg skal lige være helt sikker: Du vil gerne investere i fonden med kanonresultater, mens den med det slatne resultat og underperformance fem år i træk er uaktuel?
”Ja, selvfølgelig.”
Jamen, så er der et lille problem. For det er en og samme fond, vi taler om.
”Hvad?!”
Jo, ser du. Du har undersøgt fondens resultater de seneste fem år (siden 2018), mens jeg viste dig resultatet for selvsamme fond i de foregående fem år (2013-2017). Det er samme manager i hele perioden.
”Det er jo umuligt. Det er jo som om Messi pludselig ikke kan komme på old boys holdet.”
Du kan i hvert fald sige, at hvis du leder på baggrund af resultater, som du ikke kan få (fortidens), så får du ofte et afkast, du ikke vil have (fremtidens).
Dårlig timing
Historien om fonden, der som en supernova lyste klarere end alle andre stjerner på afkasthimlen, for derefter at tabe stort til markedet otte år i træk, er et typisk eksempel på hvad der sker, når man jagter fonde med usædvanlige afkast. Det er et stort problem for de mange investorer, der kommer for sent med på vognen. Og dem er der rigtig mange af.
Af fondens årsrapport kan man læse, at den i 2013 – det første af de tre kanonår – havde beskedne 32 millioner under forvaltning. Først i løbet af 2015 – det sidste år med superresultat – fik nye investorer for alvor øjnene op. Mere end 500 millioner nye kroner strømmede ind. De historiske afkasts magiske tiltrækningskraft fortsatte, og ved udgangen af 2017 var formuen på mere end 2,25 milliarder kroner.
Siden er det gået stejlt ned ad bakke. Utålmodige investorer på stjerneforvalterjagt, som næsten alle kom for sent til afkasttoget, har i stort tal forladt fonden, der i dag har fået formuen reduceret kraftigt til 400 millioner. Hos Morningstar er der nu blot en enkelt stjerne at hente.
Også denne gang var det dyrt at brolægge fremtiden med fede afkast ved at gå efter gårsdagens vindere.
Eller som Leonardo DiCaprio udtrykte det i filmen The Wolf of Wall Street: ”…by the time you read about it in The Wall Street Journal, it’s already too late”.
En god forklaring
Jeg kan ikke udelukke, at fondens manager havde tre år med guddommelig indsigt, hvorefter han mistede sin karma/touch/mojo/høne med guldæg. Men det lyder mærkværdigt og usandsynligt. Følgende forklaring er langt mere plausibel:
I de gyldne år 2013-2015 steg det lille udsnit af aktiemarkedet, som manageren har specialiseret sig i (mindre danske børsnoterede selskaber), helt usædvanligt i værdi. I tillæg var han succesfuld med sine stock picks. Der blev tjent stort på både gynger (nichemarkedet) og karrusseller (valg af aktier).
Når aktierne firdobles i værdi i løbet af få år, betyder det, at prisen på porteføljens selskaber er steget uforholdsmæssigt meget. Eller på godt dansk: aktier er blevet meget dyre.
Men sådan tænker investorer ikke. De fokuserer på de fantastiske resultater og udmærkelser og tilskriver det fondens geniale strategi m.m. Derfor oversvømmer de fonden med nye penge på det helt forkerte tidspunkt, nemlig efter de store kursstigninger.
Desuden får fonden en ny seriøs udfordring: Den kan ikke implementere sin strategi som hidtil, fordi nichen ikke er stor nok til alle de nye penge. Hvis man har ansvar for at investere 50 millioner kroner, kan man godt fordele dem i positioner på 2-3 millioner kroner i små virksomheder. Men det bliver umuligt, når formuen bliver 30-40 gange større. Kort sagt: Fondens strategi drukner i egen succes. Problemet var så stort, at fondens bestyrelse i 2017, meget fornuftigt og ganske usædvanligt, valgte at lukke fonden for nye indskud, fordi den ”ellers havde vanskeligt ved at udføre sin porteføljestrategi”. Men da var det allerede for sent.
Jeg har intet at udsætte på fondens manager. Min historie henvender sig udelukkende til investorer, som i deres investeringsvalg på det børsnoterede marked anvender historiske afkast som metaldetektor i forgæves søgen efter mere af det samme.
Pas på når du hører om ekstraordinære afkast.
