Hvorfor falder inflationen ikke?

28 okt, 2022
af Jesper Dall, partner i Miranova | 0 Kommentarer
Print

Alle synes at være enige om, at den økonomiske vækst er aftagende. Måske endda i en sådan grad, at den kommer til bakke. Sker det i to på hinanden følgende kvartaler, taler vi om en recession.

Økonomisk tilbagegang er ikke befordrende for vores velstand. Alligevel synes især den amerikanske centralbank fast besluttet på, at få det til at ske. Hvordan? Ved at hæve renten hurtigt og mærkbart for at opnå en dæmpende virkning på økonomien og dermed inflationen, altså de markante prisstigninger, som vi skyr som pesten.

Indtil videre har de kraftige rentestigninger dog ikke fået inflationen til at aftage. Hvorfor har centralbankernes tiltag endnu ikke haft den ønskede virkning?

Det er vanskeligt at komme med enkle forklaringer, når man har at gøre med en uhyre kompleks størrelse som vores økonomiske system. Men jeg ser to plausible årsager.


(1) Alle blev rigere under corona-epidemien

Figuren viser udviklingen i de amerikanske husholdningers samlede værdier de seneste femten år. Du kan se hvor meget de forskellige grupper udgør af totalen, rangeret efter formuestørrelse. Stigningen fra pandemien i 2020 og to år frem på hele 37% er iøjnefaldende. Det er den klart største stigning vi har oplevet, siden den amerikanske centralbank begyndte at måle på denne størrelse i 1989.

Kort sagt, husholdningerne var særdeles velpolstrede, da inflationen skød i vejret i år. Og det gælder i særlig grad den mindst formuende halvdel af pyramiden, hvor værdierne blev fordoblet over de seneste år. Da netop den gruppe af befolkningen bruger den største andel af sine indtægter på forbrugsvarer, er det ikke så underligt at forbruget endnu ikke synes at være påvirket synderligt af de højere priser. Jo, amerikanerne hader inflation, men de elsker i endnu højere grad at bruge penge.

Her er hvad CEO i American Express, Stephen Squeri, for nylig udtalte om årets tredje kvartal: ”Forbrug via betalingskort holdt sig rekordhøjt…stigningen i antal rejser i 2022 overstiger selv vores mest optimistiske forventninger”. Hvordan hænger det sammen med de store fald i år på de finansielle markeder? ”Mange sætter lighedstegn mellem udviklingen i forbrug og aktiekurser. Vi ser dog ingen sammenhæng mellem de to størrelser”, siger Squeri.

Foreløbig har stigende renter og faldende aktie- og huspriser altså ikke slået negativt ind på forbrugernes købelyst. For der var ekstra reserver at tære på efter nedlukningerne, og sikkert også et stort, uforløst ønske om oplevelser, som vi var midlertidig afskåret fra under pandemien.


(2) Virksomhederne tjener gode penge trods inflation

Inflationen skyldes et sammensurium af krig, yderst lempelig pengepolitik i forbindelse med Covid-19 og efterfølgende flaskehalse, samt en masse andet.

Men i sidste ende er højere priser et udtryk for, at virksomhederne (og den norske stat!) øger deres indtægter. Virksomhederne var ikke skyld i inflationen, men de udnytter den til fulde:

Grafen viser overskudsgraden i de 500 største amerikanske virksomheder siden 1994.

Mange virksomheder kæmper i disse tider. Erhvervsledere klager over voldsomme energipriser, lønpres og udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Men samlet set klarer de store, børsnoterede selskaber sig glimrende, kan vi se. Overskudsgraden har nået nye højder, mens inflationen har gjort sit indtog.

Regningen for virksomhedernes højere omkostninger er altså sendt videre til forbrugerne – og lidt til. Man kan håbe på, at virksomhederne sænker priserne, når deres omkostninger falder. Men det skal man næppe sætte sine sparepenge på.

Så længe forbrugerne er villige til at betale de højere priser uden at ændre adfærd – hvilket synes at være tilfældet – er det tvivlsomt om højere renter på den korte bane vil lægge en dæmper på inflationen.

Det store spørgsmål

Det er en usædvanlig situation, vi er i. Alle taler om krise og forudser tilbagegang. Alligevel buldrer arbejdsmarkedet afsted uden arbejdsløshed, og købelysten er intakt. Det føles ikke, som om vi er midt i en recession, vel?

Vil centralbankerne fortsat hæve renterne, indtil der ses en effekt i form af faldende inflation? Eller klapper de hesten og afventer virkningen af de allerede gennemførte rentestigninger, så den berygtede recession bliver mild eller slet ikke indtræder? Bliver det er en hård eller blød landing? Jeg krydser fingre for det sidste, så vi slipper for endnu en brat opbremsning og stigende arbejdsløshed.

Er der kun mørke skyer og tristesse i vente? Som investor er svaret paradoksalt nok klart nej. Stigende indtjening i virksomhederne og lavere aktiekurser er ensbetydende med markant højere afkastforventninger for de kommende år. Samme gælder for obligationer, hvor renteniveauet nu er omkring fem procent lige som i de gode, gamle dage.

Det er en pudsig verden, vi lever i.

 

 

Læg en kommentar

Læs flere artikler

En ny måde at tænke aktiv og passiv investering på
I de seneste uger har der i pressen været fokus på investeringsforeningernes resultater i 2022. Med et afkast på -13 procent på tværs af samtlige afdelinger er der nok flere end sædvanlig, der har løbet…
Læs hele artiklen
Nye tal til min yndlingsfigur
Det er blevet en nytårstradition i Miranova, at vi opdaterer afkastene på ti områder af de finansielle markeder, der tilsammen udgør et bredt udsnit af, hvad du kan placere dine sparekroner i: Bemærk farvekoderne som…
Læs hele artiklen
Derfor bør du investere i aktier
En læser spørger: ”Markederne er jo gået helt amok de seneste år. Tror du ikke, at det hele er et stort pyramidespil? De færreste selskaber betaler udbytte af betydning. Hvorfor da investere? Man køber et…
Læs hele artiklen
Sidebar
Download E-BOG