Fem fede figurer om finansmarkederne

2 jan, 2023
af Jesper Dall, partner i Miranova | 0 Kommentarer
Print

Skal du investere i nogle få aktier, eller bør man investere bredt i markedet? Det spørgsmål stiller mange sig i disse dage, hvor gode investeringsplaner udfordres af tilbagegang på næsten alle investeringsfronter sidste år.

Lad os se på vinderaktierne. Target Hospital og Scorpio Tankers gav mere end +300% i afkast i 2022. Men dem havde du næppe en stor position i – jeg har aldrig hørt om de selskaber før. Mere velkendt klinger Facebook (Meta) og Snapchat, der sidste år tabte hhv 65% og 80%. Den slags udsving er for hård kost for de fleste, og derfor er det god latin at benytte investeringsfonde til at sprede sin risiko.

Men skal man bruge de aktive eller de passive?

Pengene fosser fortsat fra aktive til passive fonde

Denne vilde figur blev bragt i Financial Times for nylig. Den viser hvor store beløb, der siden år 2000 akkumuleret er skudt ind i investeringsfonde i USA med henholdsvis aktiv (rød) og passiv (blå) strategi.

Der har været et accelererende inflow i de brede, passive fonde (stigende blå linje) på mere end 30.000 milliarder danske kroner i hele perioden, eller mere end ti gange det danske bruttonationalprodukt. Det er et stort tal. Derimod har de aktive fonde år efter år sagt farvel til investorer i snart ti år, og udviklingen synes kun at være forstærket i 2022.

Amerikanerne er således ikke i tvivl: Benyt passive fonde.

ETF’er kan også være aktive

Mange sætter lighedstegn mellem passiv og ETF. Og med god grund, for i mange år havde de børshandlede fonde (ETF’er) stort set alle en såkaldt passiv strategi, hvor opgaven er at investere så effektivt som muligt i en veldefineret del af markedet. Sådan er det ikke længere.

De seneste år er det væltet frem med ETF’er, hvor strategien er aktiv. Fondsudbyderne har indset, at ETF er et plusord, så hvorfor ikke lancere en aktiv strategi under ETF-fanerne, når disse synes at nyde investorernes gunst?

Det er med andre ord blevet mere rodet på ETF-markedet, hvor det vrimler frem med komplekse varianter, dyre strategier og sågar gearede enkelt-aktie ETF’er. De passive fonde udgør dog fortsat langt størstedelen af ETF-universet målt i investerede kroner, og dem vil vi fortsat foretrække som investorer. Men trenden på ETF-banen peger klart mod det snævre og eksotiske.

ARK du lieber Augustin…

De mest berømte – og nu berygtede – aktive ETF’er udbydes af ARK Invest, der med et afkast på mere end 100% i 2020 stjal alle overskrifter. Investorer var nærmest ved at falde over benene på hinanden for at komme med på flagskibet ARKK Innovation ETF. Halleluja! På sit højeste havde investorer placeret 60 milliarder US dollars i ARK-ETF’er, som figuren viser, heraf halvdelen i ARKK.

Siden er det gået én vej, og det er ned ad bakke. Formuen i ARK-ETF’erne er styrtdykket med 75% til trods for, at investorer i perioden ufortrødent har skudt flere penge ind, end de har trukket ud!

ETF’er er ingen gardering mod store tab, hvis man investerer snævert. Og særligt ikke hvis du forelsker dig i noget, der allerede er steget uhyrligt. Tech-selskaber er risky business.

Passiv er penge lige op af lommen på bankerne

De manglende resultater i aktive fonde samlet set er hovedårsagen til, at passive fonde fortsat æder markedsandele. ETF’er er bare langt mere effektive til risikospredning.

The Evidence-Based Investor (TEBI) har regnet på, hvad investorer over årene har sparet ved at benytte indeksfonde i stedet for aktive fonde. Svaret er 400 milliarder US dollars siden 1996 (gul streg i figuren, aflæst på aksen til højre), når man afgrænser sig til at se på de største fonde i USA. Det beløb kan vist finansiere både en konfiskeret Store bededag samt det danske forsvarsbudget.

Passive fonde udgør fortsat en lille del af markedet

Det er let at miste overblikket, når der jongleres med de store beløb i investeringsfonde, aktive som passive. Det lyder jo som om, at de passive fonde er ved at overtage verdensherredømmet. Og det er et skrækscenarie, fortæller de aktive forvaltere os, for hvem skal da evaluere og prisfastsætte aktierne?

Rolig nu. Se lige på sammensætningen af ejersiden af aktiemarkedet, i dette tilfælde verdens største (USA) hvor indeksfonde er klart mest udbredt. Der er fortsat flere penge placeret i aktive fonde (14%) end passive fonde (13%). Hovedparten, de resterende 73 procent af aktierne, er i dag overvejende ejet direkte af amerikanske borgere (households), udenlandske investorer og pensionskasser. Kan du se en stor forandring i den relative sammensætning de senere år som følge af, at passive fonde med lave omkostninger har haft medvind? Nej, vel?

Markederne går op og ned, og mest op. Den del er umulig at styre i praksis. Men risikospredning og valg af fonde, der kan vi gøre en forskel. Og de fem figurer i denne artikel understøtter klart, at risikospredning med passive fonde er at foretrække for langsigtede investorer.

 

Godt Nytår!

Læg en kommentar

Læs flere artikler

En ny måde at tænke aktiv og passiv investering på
I de seneste uger har der i pressen været fokus på investeringsforeningernes resultater i 2022. Med et afkast på -13 procent på tværs af samtlige afdelinger er der nok flere end sædvanlig, der har løbet…
Læs hele artiklen
Nye tal til min yndlingsfigur
Det er blevet en nytårstradition i Miranova, at vi opdaterer afkastene på ti områder af de finansielle markeder, der tilsammen udgør et bredt udsnit af, hvad du kan placere dine sparekroner i: Bemærk farvekoderne som…
Læs hele artiklen
Derfor bør du investere i aktier
En læser spørger: ”Markederne er jo gået helt amok de seneste år. Tror du ikke, at det hele er et stort pyramidespil? De færreste selskaber betaler udbytte af betydning. Hvorfor da investere? Man køber et…
Læs hele artiklen
Sidebar
Download E-BOG