ETF’er fortsætter den eventyrlige rejse

11 jan, 2021
af Jesper Dall, partner i Miranova | 6 Kommentarer
Print

I Miranova benytter vi overvejende ETF’er, når vi skal føre en god investeringsplan ud i livet. Men hvorfor gør vi egentlig det, og hvad er en ETF?

ETF er den engelske forkortelse for ”børshandlet fond”. I den forstand er der – målt i hele træskolængder – ikke væsentlig forskel på en ETF og en investeringsforening: Begge er praktiske værktøjer til at investere i en bred vifte af værdipapirer.

Den vigtigste forskel er, at investeringsforeninger traditionelt har en aktiv strategi med hyppige køb og salg af værdipapirer, hvorimod ETF’er typisk er passive med forsvindende lave omkostninger sammenlignet med de aktive fonde.

Hvem vinder kapløbet på fondsmarkedet? De seneste ti år har vinden kun blæst én vej:

Figur 1. Flow af aktie-midler fra aktive investeringsfonde (grøn) til indeksfonde (blå) og ETF’er (orange) i USA de seneste 10 år. Y-aksen er i mia US dollar. Kilde: ICI.

Figuren ovenfor viser, at der er flyttet mere end 10.000 milliarder kroner fra aktive til passive fonde, primært ETF’er. Figur 2 illustrerer tendensen fra en anden vinkel:

Figur 2. Netto indskud i investeringsforeninger (grøn) og ETF’er (orange) siden år 2000. Y-aksen er i mia US dollar. Kilde: State Street.

Her kan du se, at investeringsfonde har oplevet en massiv vækst de seneste tyve år. Men de seneste 6-7 år er væksten udelukkende gået til ETF’er. Tænk på det næste gang du hører en aktiv fondsforvalter skrige bål og brand, når det kommer til ETF’er. Årsagen er formentlig den helt enkle, at ETF’erne udfordrer hans forretningsmodel: Alene i 2020 blev der investeret nye 3.000 milliarder kroner i ETF’er.

ETF’er kan bruges på mange måder

Selv om ETF’er har nydt investorernes gunst de seneste år – og intet tyder på at det vil ændre sig – betyder det ikke, at passiv investering har vundet tilsvarende frem. Vi benytter ETF’er som komponenter til langsigtet investering, mens mange andre benytter ETF’er til kortsigtede og taktiske positioner. Med andre ord bliver ETF’er med en passiv strategi i stadig højere grad brugt til udpræget aktive porteføljer, hvor ETF’erne hvirvler ind og ud af depoterne flere gange om året.

Strategiske porteføljer som vores, hvor vi undlader at shoppe hyppigt rundt i de forskellige markeder, passer perfekt sammen med ETF’er fra Vanguard, hvor investorerne er kendt for deres aldrig svigtende fokus på det lange, seje træk uden rysten på hånden i vilde tider. Eksempelvis har Vanguard Global ETF haft mere end 1.250 dage i træk uden netto-salg af ETF’en (!)

Det står i skærende kontrast til aktive fonde, hvor investorer løber fra det der er faldet (p.t. value-aktier) til det der for tiden dufter af guld og grønne skove (Bitcoin, Tesla, etc). Det er glædeligt, at Vanguards investorvenlige værdier bliver belønnet med en stor del af den voksende ETF-kage, trods det at stadig flere aktive ETF’er ser dagens lys, så man ikke længere kan sætte lighedstegn mellem ETF og passiv. Der er i dag placeret uhyrlige 40.000 mia kroner i Vanguards fonde.

Vi kan varmt anbefale at benytte brede, indeksbaserede ETF’er – selv om det kan være uoverskueligt at finde rundt i de tusindvis af muligheder og de komplicerede danske beskatningsregler.

Opsummering:

  • De traditionelle ETF’er med stor spredning og superlave udgifter er glimrende byggeklodser i en succesfuld, langsigtet investeringsplan.
  • ETF’er er et godt eksempel på, at den teknologiske udvikling kommer investorer til gode i form af bedre og billigere produkter.
  • Stadig flere uafhængige formueforvaltere verden over bidrager til udviklingen, som tjener investorer frem for bankerne eller ”Wall Street” bedst.

 

/Jesper

6 Kommentarer

  1. Kan de mest kendte ETF’er som Vanguard og iShares handles i DKK i et almindeligt åbent eller pensionsdepot hos de danske banker? MVH Kim

    1. Hej Kim,

      Det kommer an på hvad banken tillader på sin platform. Banken er ikke interesseret i at tilbyde konkurrerende fonde som udgangspunkt, når den har egne produkter på hylderne. Men principielt er der ikke noget i vejen for at handle ETF’er i pension eller frie midler, som du spørger til.

      /Jesper

  2. Interessent men jeg har 2 ?
    1) hvis man måler afkast over 1-3-5 10 år mellem fonderne er det så ikke ligegyldigt om fonden er passivt eller aktivt bare idet afkast altid skal angives efter omkostninger?
    der findes aktivt fonder som har højere afkast efter skat selv om AOP ej højere.
    2) ETF koster typisk mere i depot for at være i en dansk bank end en dansk baseret pensionspujle – kan man ikke risikere så at det er billgt i AOP men dyrt fordi der skal lægges depot omkostninger

    har selv skøbt ROBO ETF og sparinvest pujler baseret på index samt investin

    1. Hej Pierre,

      Afkast for fonde angives altid efter omkostninger, både aktive og passive.

      Mht historiske afkast er det væsentligste at notere sig, at der ingen målbar sammenhæng er mellem tidligere og kommende afkast. Kort sagt: Man kan ikke forvente højere afkast ved at investere i det der HAR givet det højeste afkast – tværtimod.

      Og jo, man skal være opmærksom på alle omkostninger, når man investerer, også depotomkostninger – dem kan man dog undgå ved at gå uden om gammelbankerne.

      /Jesper

  3. Hej Jesper

    God artikel som altid. Et par tilfældige tanker herfra:

    Hvis man læser Peter Thiels bog, “Zero to one”, snakker han om to typer af mennesker: De definitive optimister, og de indefinitive optimister. En definitiv optimistisk person har en klar tro på at verden bliver bedre med tiden. Han tror på en konkret plan for at gøre verden bedre – Elon Musk er nok det mest populære eksempel. En indefinitiv optimist tror på at verden bliver bedre, men at man ikke rigtig som individ kan gøre så meget for det, det er en masse små forbedringer over en bred kam der langsomt rykker verden fremad.

    Eftersom det er en startup bog, så hylder den selvfølgelig de definitive optimister. Dem som sætter gang i noget, for at skubbe verden fremad. Min egen refleksion over det fra et investeringsperspektiv er, at I ens arbejdsliv er det en styrke at være definitiv optimist. Men fra et investeringsperspektiv har den indefinitive optimist sin styrke – man tror på, at verden på den lange bane nok skal blive bedre – verden rykker sig fremad. Men at kunne spå alle de fremskridt der bliver gjort rundt omkring i verden, det er for langt de fleste (hvis ikke alle) umuligt. Jeg tænkte det måske var en analogi I ville finde interessant :-)

    En anden, mere filosofisk tanke, når jeg ser dine grafer her, er om tendensen omkring passive investeringer kan blive ved med at være bæredygtig I årtier hvis samme vækst forsætter. Den passive investeringsstrategi virker vel netop fordi der sidder en masse mennesker og handler aktivt. Afkastet på en passiv investering er vel en slags gennemsnit af alle deres overvejelser.

    I en verden hvor 99 % af verdens investerbare midler var flyttet over i passive investeringer, så var det vel i princippet disponeringerne af den tilbageværende 1 % der afgjorde de 99 % andres afkast.

    Svaret er nok at der altid vil være aktive investore, og mange af dem, som forsøger at slå markedet. Institutionelle investorer som slås for den ekstra 1 %.

    Anyway, fantastiske, veldokumenterede artikler fra jer som altid.

    1. Hej Henrik,

      Tak for dine tanker og overvejelser!

      Mht om hele verden kan blive passiv: jeg tænker, at det er i kategori med “tænk om hele verden dyrkede motion og spiste sundt” – det er tænkeligt, og måske vi kommer derhen en dag (jeg tvivler), men ind til da handler det ikke om verden som den er.

      Du har ret i, at det er de handlende investorer der sætter prisen, så at sige. Men tænk på, at handelshastigheden stadig øges på finansielle aktiver sammenlignet med for 10, 20 og 30 år siden – dvs at ejertiden mindskes – og at mange passive instrumenter benyttes aktivt. Da er det klart, at vi kommer stadig længere fra den utopiske tilstand, hvor vi gør som Warren Buffett prædiker, dvs ejer vores værdipapirer “forever”.

      Mht at spå: Det finurlige med investering er, at vi ved meget lidt om den korte bane, men ret meget om den lange bane, i modsætning til så mange andre forhold i livet. Vi forsøger at bidrage til fokus på sidstnævnte, som er bestemmende for succes i livet som investor.

      /Jesper

Læg en kommentar

Læs flere artikler

Når gearede investeringer minder om et af verdens ældste erhverv
For et års tid siden skrev jeg om stigende renter, og betydningen når man investerer i obligationer og samtidig gearer (investerer for lånte penge). Den gang var renten steget omkring 0,5 procentpoint, og en lang,…
Læs hele artiklen
Appetitlige afkastforventninger
Vores kære venner i ”Rådet for Afkastforventninger” med professor Rangvid for bordenden har for nylig offentliggjort deres seneste bud på, hvad vi investorer med rimelighed kan se frem til over de kommende ti år: Aktivklasse Årligt…
Læs hele artiklen
Hvorfor falder inflationen ikke?
Alle synes at være enige om, at den økonomiske vækst er aftagende. Måske endda i en sådan grad, at den kommer til bakke. Sker det i to på hinanden følgende kvartaler, taler vi om en…
Læs hele artiklen
Sidebar
Download E-BOG