For tyve år siden modtog psykologen Daniel Kahneman den såkaldte Nobelpris i økonomi for sit arbejde med, hvordan mennesker vurderer og træffer beslutninger i situationer, hvor der er stor usikkerhed og mange uklarheder involveret.
Kahneman fandt flere pudsigheder i sin forskning. For eksempel at mennesker systematisk undervurderer omfang og tidsforbrug, når vi kaster os ud i et nyt projekt, samt at vi overvurderer nytten af tiltaget. (Jeg forsøger fortsat at få min hustru til at forstå relevansen heraf, når det kommer til havearbejde, foreløbig uden det store held).
Generelt overvurderer vi mennesker egne evner og sandsynligheden for, at vores geniale ideer er succesfulde. Firs procent af alle mænd mener selv at være smukkere, og at køre bedre bil, end gennemsnittet!
Når det kommer til investering, er det i sagens natur afgørende at undgå systematisk at fejltolke verden. Kahneman pointerer, at man altid bør tænke på ”base rate”, når man træffer beslutninger. I eksemplet med bilkørsel bør udgangspunktet – base rate – være, at man kører omtrent gennemsnitligt. Det samme gælder, når man investerer.
Som investorer vil vi meget gerne have odds på vores side, når vi placerer vores sparepenge. Her er det godt at tænke på, at aktier stiger over tid, fordi virksomhederne tjener stadig flere penge og hele tiden forbedrer og udvikler produkter og ydelser. Base rate er, at aktiekurserne meget ofte stiger over en periode på mindst fem år.
Det er derfor fornuftigt at investere med tålmodighed. Men hvordan bør man investere?
Her vil Kahneman som investor igen stille ”base rate” spørgsmålet: Hvordan er det gået alle andre, der har samme strategi som mig?
Hvis du er aktiv investor, kan du finde svaret i tabellen nedenfor, som Standard & Poors netop har offentliggjort i deres seneste SPIVA rapport:
Tabellen viser hvor stor en andel af samtlige aktive aktiefonde (equity funds) udbudt i Europa, der ikke lever op til deres målsætning om at slå markedet, opdelt på forskellige markeder og perioder.
Tag den øverste linje: Her kan vi se, at 2022 var et skidt år for de aktive fonde, der investerer bredt i europæiske aktier – hele 86,67% af dem kom ringere ud end europæiske aktier repræsenteret ved de 350 største aktier i Europa (S&P Europe 350).
Lader vi blikket glide ned over tallene, ser det ikke kønt ud for de aktive fonde: Uanset hvilke dele af aktiemarkedet vi ser på, taber hovedparten af fondene til markedet. Og hvad værre er: Jo længere periode vi ser på, desto ringere bliver succesraten. På 10-års sigt har den gennemsnitlige investor i en aktiv fond med ca. 90% sandsynlighed tabt til markedet, som den røde ring om tallene i kolonnen længst til højre illustrerer.
En anden og mindst lige så interessant pointe er, hvor meget fondene i gennemsnit underpræsterer. Det viser figuren nedenfor.
Base rate er, at fondenes samlede præstationer ligger 2-3 procent efter markedet – om året! Et afkastefterslæb man kan undgå ved at benytte indeksfonde.
Historier om fantastiske muligheder, nye teknologier og tolkning af markederne præger det finansielle mediebillede. Her vil jeg gerne slå et slag for Kahnemans forskning og base rate tankegang i stedet. For SPIVA-tallene er relevante for alle, der investerer i udvalgte aktier, uanset om det er på egen hånd, sammen med en rådgiver eller via aktive aktiefonde.
Du kan finde mere information og base rate data i SPIVA rapporten her [1].
God læselyst!