Download E-BOG

Investering i virksomhedsordningen (VSO)

Investering i virksomhedsskatteordning (VSO)

Hvis du driver en personlig virksomhed i virksomhedsordningen – også kaldet virksomhedsskatteordningen eller VSO, er der nogle restriktioner for, hvordan du kan investere dine penge i aktier og obligationer.

  • Hvad kan man investere i inden for virksomhedsskatteordningen?

    Du kan investere i ETF’er med lave omkostninger (exchange traded funds – børshandlede fonde), som du kan læse mere om klik her. Kravet til ETF’erne er, at de er klassificeret som investeringsselskaber. Det har vi i Miranova indhentet bindende svar på fra SKAT; vi har forespurgt om de ETF’er vi investerer vores kunders penge i, kan bruges i virksomhedsordningen. ETF’erne kan både indeholde aktier og obligationer.

     

    Det er også muligt og tilladt investere i akkumulerende danske investeringsforeninger, de har dog oftest bare for høje omkostninger, hvilket begrænser dit forventede afkast. Hvis man investerer i for eksempel enkelte aktier, så vil SKAT betragte det som om, du hæver midlerne fra virksomhedsordningen, og det vil udløse øjeblikkelig beskatning.

  • Hvem kan investere gennem VSO?

    I Miranova har vi flere forskellige kunder, der investerer deres penge gennem virksomhedsskatteordningen. Det er fx advokater, revisorer og konsulenter og i det hele taget selvstændigt erhvervsdrivende herunder håndværksmestre.

  • Hvorfor investere i virksomhedsskatteordning?

    En af fordelene ved at investere i virksomhedsordningen er, at den skat, du skal betale, kan udjævnes over tid, hvis indkomsten er svingende. Du kan altså lade pengene stå i virksomheden og hæve, når det passer bedst og er skattemæssigt optimalt. Når du investerer i virksomhedsordningen, bliver afkastet beskattet med 22 procent, som er lavere end den løbende skat, der betales i frie midler.

  • Skattereglerne omkring investering i virksomhedsskatteordning

    Kort sagt er reglerne, at man må investere i ”investeringsselskaber” i virksomhedsordningen (fx også rentebærende obligationer), og de hører under aktielovsbeskatningens §19. Man kan altså som nævnt ovenfor både investere ETF’ere der har aktier og obligationer, så længe de er ”pakket ind i” ETF’er. Enkelte aktier såsom Mærsk eller Novo betragtes som hævning fra virksomhedsordningen og udløser skat.

  • Ulemper ved investering i virksomhedsskatteordning

    Hvis du selv ønsker at investere gennem virksomhedsordningen, er der naturligvis en del regler at sætte sig ind i. Og man skal sikre sig, at man holder frie midler og virksomhedsmidlerne adskilt. Netop den slags er vi vant til at håndtere for vores kunder i Miranova.

  • Hvad er virksomhedsskatteordning?

    Virksomhedsskatteordningen omtales ofte som virksomhedsordningen eller VSO. Virksomhedsskatteordningen bruges af personer, der ønsker at drive virksomhed i personligt regi, dvs. at ikke gennem et aktieselskab eller et anpartsselskab. Det kaldes også en enkeltmandsvirksomhed. Ordningen giver muligheden for at kunne nøjes med at betale 22 procent i af den del af virksomhedens overskud, der bliver opsparet i virksomheden.

     

    Vælger den enkelte virksomhed at gøre brug af VSO, skal der altid udarbejdes et årsregnskab.  Her er det et krav, at regnskabet adskiller den del af økonomien, der hører til den private del, samt den del af økonomien, der er af erhvervsmæssig karakter.

     

    En af fordelene ved virksomhedsordningen er, at man har mulighed for at udjævne den personlige
    indkomst, så man sparer topskat, hvis virksomhedens overskud svinger.